START

FOTO

HISTORIE JYDEPOTTER

BRUG JYDEPOTTER

KONTAKT

COURSE   KURSUS   KURS

LINKS

SALG - KERAMIK

De fleste dage åbent
11 -16
 

KONTAKT:

  30499535 - 40545505

 

  SVENSK SOMMERHUS








                  

  Knudsgaard, 
Tim Kirkevej 30,
6980 Tim, Denmark

more:

FACEBOOK

GOOGLE MAP

ISSUU

KULTUNAUT

VIMEO
                                       
YOUTUBE




 

 

 

 

 

TIPS. 

LER  -  SAND

Find selv leret sammen med eleverne.

Er I ude og hente jeres eget ler så kom ikke for langt nordpå i Jylland, jernindholdet i leret  mindskes jo længere nordpå, man kommer. Lav evt. en prøvebrænding i keramikovnen, her skal leret brænde rødt! ellers går det ikke. Alternativt kan man jo bruge rødler, hvis man ikke er for snobbet.

 ( kemilæreren sættes til at forklare om oxidation - reduktion - ferro/ferri forbindelser ) Den røde jernforbindelse reduceres til den sorte

Pas på - klæg duer ikke, du kan kradse det itu med en negl.

Slem leret op ( til du har en meget tynd slikker ) og sigt slikkeren.

Lad det bundfælde over 2 - 3 uger. Fjern det klare vand, der samles øverst.

Tør på gipsplader, men tag det af før det bliver normal konsistens, der skal jo en masse sand i.

Der er en vis romantik over det med de bare fødder (pottekonerne æltede leret på gulvet med de bare fødder og fjernede fremmedlegemer efterhånden, som hun mærkede dem), men det er ikke særlig "sikkert". En enkelt lille flintesten vil sprænge en flis af potten. Det kan dog være en oplevelse for ungerne, vær bare forberedt på et royalistisk svineri. (Jeg prøvede det engang og måtte spule eleverne med en vandslange før jeg ville være bekendt at lade dem gå ind i brusebadet!)

Leret skal æltes meget grundigt, der må ikke være spor af "marmorering", når man skærer det igennem med slyngen.

Find om muligt glimmersand, ellers må man nøjes med at sigte bakkesand for at få det rigtigt fint.

Brug ikke strandsand.

Ælt ikke alt sandet i på en gang, ælt i 3 omgange for at få sandet ordentlig blandet med leret.

Lad leret hvile mindst en uge og ælt det så et par gange mere lige inden brug.

Lav jeres eget værktøj, gå på loppemarked og køb en masse skeer og knive, gå en tur på heden og find et par enebær grene til diverse træ redskaber, endelig en tur til stranden efter sten med gode "kurver".

Den runde sten skal man lede længe efter, men man må godt lave en rund ler kugle, det gjorde de gamle pottekoner også.

GENVEJ ... brug almindeligt rødler. Men husk sandet!

 

FORM

Arbejd fortrinsvis med den flade side af fingrene (blommerne)  IKKE FINGERSPIDSERNE, dem bruger man kun, når det ligefrem er nødvendigt for at forme kurver og kanter.

Få først fremmest kraven i orden og få en rund form på potten uden at gøre væggene for tynde, og lad så potten hvile uden at tørre for meget.

Næste dag eller et par timer senere alt efter hvordan tørringen skrider frem, begynder man så at udvide bugen. Den må IKKE blive læderhård, så er den tørret for meget. (Skulle det ske kan den måske reddes ved at smøre den over med slikker og pakke den ind i plastic til næste dag) Skift tit mellem at udvide med slag og pressen fra indersiden med sten og skeer og at glatte ydersiden med klud, ske og kniv.

Slag ødelægger ikke, så længe leret er formbart - tvært imod, de mindsker spændingerne. Selvfølgelig slår man ikke, når leret efterhånden bliver fast.

Sæt ører på før fødderne, husk den første fod under et øre.

Skrab indersiden med et skarpslebet skeblad, mens man holder den anden hånd på ydersiden. Når man føler leret bevæge sig i håndfladen, er væggen tynd nok. Det er vigtigt at få ens og tynde vægge.

Det ler man skrabe af ryger ned i ler-baljen igen.

Når potten er skrabet, og fødderne evt. er skåret til ( Vardepotter var meget tit med femkantede fødder ), smører man den over med tynd slikker både ude og inde.

Når potten er læderhård, er det tid til at tegne mønstrene med en glat sten eller bagsiden af en teske.

Lad den tørre langsomt, mindst 10 dage, gerne mere.

BRÆND (se Flash præsentation) download som PowerPoint

Varm potten op inden brændingen ( evt. i en bageovn 2 - 3 timer),  hvor man langsomt skruer op for varmen start helt lavt og øg indtil 250 grader.

Arbejd hurtigt .. (ellers taber potterne varmen igen) ..pak potterne sammen med halm indeni og udenom. Dæk med en støbegodsgryde. Stil træstykker rundt om gryden de tykke inderst osv. Læg klodser på toppen, så gryden overalt er dækket med mindst 30-40 cm træ. Læg en bræmme af halm langs jorden,  de tynde pinde skal antændes samtidig. Hold brandvagt og kontroller, at træstykkerne ikke skrider ned og blotter gryden, før den er blevet gloende. Sker det, må man hurtigt lægge mere træ på.

Bedste tidspunkter for en brænding er morgen eller aften, der må helst ikke være mere end 3 m/s vind.

Brænd ikke hvis jorden en våd.

En nødløsning kan være at brænde et bål på stedet først på dagen for at tørre jorden ud.

Tag ikke potterne ud, før du kan igen holde på gryden.

Stil dem ikke i det dugvåde græs.

Knips på kanten for at høre, hvor vellykket brændingen var.

Vent til de er kolde, før du pudser dem med en bivokspasta.

Lav selv en pasta til at pudse potterne med: Planteolie og bivoks,  5-10 gange så meget spiseolie som bivoks smeltes sammen og afkøles langsomt under omrøring. Bliver det for tyndt/tykt eller klumpet... start forfra!

NB I konferencen "Jydepotter" under FSKBIL på Skolekom og på materialeplatformen ved EMU findes Ppt præsentationer, som giver detaljerede anvisninger på at lave potterne og selve brændingen.

God fornøjelse!   Problemer?